I forbindelse med opgradering af INTERFJORD’s systemer, vil alle systemer være utilgængelige fra lørdag den 21. marts kl. 07:00 til 19:00.

Efter dette tidspunkt forventes alle systemer at være oppe at køre som normalt.

Nyttig info

Nyttig info

INTERFJORD udfører alle opgaver i henhold til Nordisk Speditørforbunds almindelige bestemmelser (NSAB 2015) og efter gældende CMR regler, der er indeholdt i lov om fragtaftaler ved international vejtransport.

NSAB 2015:
Alle opgaver udføres i henhold til Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2015). Bestemmelserne begrænser speditørens ansvar som kontraktspart i henhold til § 3 B for bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods til SDR 8,33 pr. kg og for forsinkelse op til fragtbeløbet, og for alle andre tab til SDR 100.000 for hver opgave (§ 21). Speditørens ansvar som formidler i henhold til § 3 C er begrænset til SDR 50.000 for hver opgave og totalt for én og samme hændelse til SDR 500.000 (§ 24). Ved oplagring er det samlede ansvar for skade ved en og samme hændelse begrænset til SDR 500.000 (§ 25).

Særlig opmærksomhed henledes på netværksklausulen (§ 2), at krav mod speditøren forældes efter et år (§ 28), og at pante- og tilbageholdsretten (§ 14) omfatter såvel aktuelle som tidligere krav.