Nye regler for internationale varebiler

 

Fra den 1. juli 2026 træder nye EU-regler i kraft for varebiler over 2,5 ton, der anvendes til international godstransport. De nye regler betyder, at disse køretøjer fremover bliver omfattet af reglerne om køre- og hviletid samt krav om installation og brug af takograf.

Formålet med reglerne er at skabe mere ens vilkår i transportbranchen samt sikre bedre kontrol med arbejdstid, trafiksikkerhed og dokumentation ved international transport.

De nye krav indebærer blandt andet, at chauffører skal overholde regler for maksimal køretid, pauser og daglig hviletid. Derudover bliver det obligatorisk at registrere kørslen elektronisk via takograf og førerkort, hvilket giver myndighederne mulighed for at føre kontrol med, at reglerne bliver overholdt.

INTERFJORD A/S arbejder løbende på at tilpasse og optimere transportløsningerne i forhold til de nye krav. Det kan dog forventes, at reglerne kan medføre ændringer i planlægning af internationale transporter, herunder længere transittid og kapacitetsudfordringer.

Hvis dette giver anledning til spørgsmål, er man velkommen til at række ud til sin faste kontaktperson for yderligere vejledning omkring de nye regler.

Mvh

INTERFJORD A/S

Nyheder

Forsendelser til USA – nye krav til varebeskrivelse på faktura

Forsendelser til USA – håndhævelse af vage varebeskrivelser fra 12. november 2024

Den 4. september 2024 meddelte U.S. Customs & Border Protection (CBP), at vage beskrivelser af varer i Air Cargo Advanced Screening (ACAS) vil blive afvist. En præcis og specifik beskrivelse af varen er nu obligatorisk for forsendelser til USA eller transit via USA.

Fra den 12. november 2024 træder en strengere håndhævelse i kraft. Som en direkte konsekvens kan forsendelser med vage beskrivelser blive forsinket på oprindelsesstedet. Varebeskrivelser skal være specifikke og præcise for at kunne betragtes som acceptable.

De bedste beskrivelser bruger de 3 H’er, understøttet af yderligere detaljer:

  • Hvad det er?
  • Hvad er det lavet af?
  • Hvad bruges den til?
  • Yderligere detaljer, der er relevante for varen. Eksempelvis: fx hvilket køn tøj er beregnet til, størrelse på vandflaske mv.

Du kan få yderligere vejledning i vejledningen til acceptable og uacceptable beskrivelser på CBPD’s websted.