Datoer jul og nytår 2025 – se deadlines for booking og afgange:
Datoer jul og nytår 2025 – se deadlines for booking og afgange:
Ejerskabet samles i INTERFJORD Group A/S
Det er med stor glæde, at vi nu officielt kan meddele, at den samlede ejerkreds i INTERFJORD-koncernen har besluttet at samle ejerskabet i ét fælles selskab, INTERFJORD Group A/S, med virkning fra 1. januar 2026.
INTERFJORD-koncernen består i dag af 18 aktionærer – i daglig tale partnere – heraf tre hovedaktionærer og 15 minoritetsaktionærer. I praksis betyder beslutningen, at aktionærerne i de danske og udenlandske datterselskaber ombytter deres aktier til aktier i det fælles moderselskab, INTERFJORD Group A/S. De to udenlandske datterselskaber, INTERFJORD Poland SA og INTERFJORD Norway AS, fortsætter uændret som selvstændige datterselskaber.
Over en periode på mere end 10 år har vi opbygget datterselskaber og gennemført opkøb af mindre virksomheder, som vi har drevet i tæt samarbejde med dygtige medarbejdere, der har sagt ja til medejerskab som partnere. Afdelingerne har haft deres egne markedsområder, og denne forretningsmodel har været både velfungerende og succesfuld. Hvert enkelt datterselskab er drevet af engagerede partnere og kompetente medarbejdere.
Vores hidtidige forretningsmodel har tjent os godt. Efter flere år med betydelige vækstrater, hvor koncernens samlede omsætning over fem år er vokset fra 450 mio. kr. til over 950 mio. kr., ser vi nu et stort potentiale i at samle kræfterne i et fælles selskab, INTERFJORD Group A/S. På tværs af vores afdelingskontorer ser vi klare synergier i sammenlægning af produkter og kompetencer. Vi vil etablere fælles teams inden for de forskellige forretningsområder samt en fælles salgsorganisation. Samtidig vil de hidtidige afdelingers forretningsområder blive videreudviklet til stærke fælles markeder, som skal danne fundamentet for vores videre vækst og nye mål.
Ny ejerstruktur, nye partnere og ledelsesændringer
I forlængelse af den nye konstellation har vi valgt at styrke vores fundament ved at optage fem medarbejdere som nye partnere. Johan Schmidt Klausen, Frederik Hyllested, Mads Krog Sørensen, Morten Poulsen og Mathias Odgaard Jørgensen køber sig ind som partnere i den nye INTERFJORD Group-konstellation.
Ledelsen har arbejdet med disse overvejelser over længere tid og har vurderet, at timingen er optimal i forbindelse med den kommende strukturændring og samling af ejerskabet. Det er fem erfarne INTERFJORD-medarbejdere, som nu træder ind i en allerede stærk ejerkreds og hver især bidrager med markante og værdifulde kompetencer.
Med optagelsen af de nye partnere styrker vi holdet bag INTERFJORD Group, fordeler ansvar og kompetencer bredere i organisationen og skaber samtidig rum for at forfølge nye vækstmål og fortsat sikre solide resultater.
I den overordnede organisation tiltræder Casper Christensen som koncernens nye CEO (Chief Executive Officer), Henrik Markussen som COO (Chief Operating Officer), og Jens Holmgaard Pedersen som arbejdende bestyrelsesformand.
Med disse tiltag er det samtidig vores klare ambition at skabe endnu større værdi for vores kunder, som også fremover vil blive betjent personligt af deres vante kontaktpersoner.
De bedste hilsner
Casper Christensen
Partner, CEO
Henrik Markussen
Partner, COO
Jens Holmgaard Pedersen
Partner, Executive Chairman
GLYNGØRE
Sallingsundvej 150, Glyngøre
DK-7870 Roslev
Telefon: +45 97 73 20 00
FREDERIKSHAVN
Sandholm 2
DK-9900 Frederikshavn
Telefon: +45 99 22 20 00
KØBENHAVN
Skindergade 13, København
DK-1159 København
Telefon: +45 97 73 20 00
AIR TRUCK SEA CARGO A/S
Sundsholmen 6
DK-9400 Nørresundby
Telefon: +45 70 20 99 97
HERNING
Taksvej 24
DK-7400 Herning
Telefon: +45 44 78 44 00
RANDERS
Engelsholmvej 37
DK-8940 Randers
Telefon: +45 87 11 47 00
Chr. August Thoringsveg 10
N-4033 Stavanger
NORGE
Telefon: +47 52 91 27 88
INTERFJORD POLAND S.A
Przemysłowa 12
PL-30-701 Kraków
Telefon: +48 12 3462944